UNDERVISNING OG KURSER
_______
Hos Psykolog Marie Tolstrup, Børne- og ungepsykologisk praksis, har vi massiv undervisningserfaring, og underviser løbende i kognitiv adfærdsterapeutisk og metakognitiv behandling, såvel som i udredning og behandling af angst og OCD hos børn og unge, samt flere af modulerne tilknyttet specialistuddannelserne i overensstemmelse med bestemmelserne fra Dansk Psykolog Forening. Vi tilbyder i den forbindelse flere kursusforløb som fremgår herunder. Fraset onlinekurserne, finder alle kurser sted i København K.
Husk endelig at er du kommunalt ansat, kan du søge midler gennem Den Kommunale Kompetencefond. Læs evt. mere her: Den Kommunale Kompetencefond (kl.dk)
Du er velkommen til at kontakte os hvis du har en idé til et kursus du ønsker vi skal afholde, eller hvis du bare vil høre nærmere.
Ønsker du mere information eller at tilmelde dig et kursus, bedes du fremsende en mail til Marie Tolstrup på kontakt@psykologmarietolstrup.dk, hvor du oplyser navn, profession, arbejdsplads og faktureringsdetaljer.
12-timers onlinekursus i metakognitiv (MCT) behandling af børn og unge med generaliseret angst d. 26-27 nov. 2024
I samarbejde med psykolog Marie Louise Reinholdt-Dunne, tilbydes undervisning i metakognitiv terapi til børn med generaliseret angst.
De nyeste forskningsresultater indikerer at metakognitiv terapi til behandling af angstlidelser hos børn, er mere effektiv end traditionelle kognitive-adfærdsterapeutiske behandlingsformer. Undervisningen tager udgangspunkt i generaliseret angst hos børn og unge, forældreinddragelse, den teoretiske metakognitive model til generaliseret angst og terapeutiske teknikker, og høre om hvorfor og hvordan metakognitiv terapi er så effektiv en behandlingsform. Undervisningen veksler mellem oplæg fra undervisere, gruppediskussioner- og øvelser, således at der gives mulighed for at afprøve de metakognitive teknikker.
Pris: 4.300 kr.
3-dagskursus (18 timer) i OCD-behandling (KAT og MCT) af børn og unge 13-15. januar 2025
Dette 3-dagskursus i behandling af OCD hos børn og unge, er målrettet psykologer og psykiatere, som ønsker at tilegne siden viden om OCD hos børn og unge, samt tilegne sig færdigheder i kognitiv adfærdsterapeutisk- og metakognitiv behandling deraf. Undervisningen på dag 1 og 2 varetages af Marie Tolstrup. Den første dag sætter fokus på afdækning og diagnosticering af OCD hos børn og unge, hvor dag to omhandler kognitiv adfærdsterapeutisk behandling deraf. Dag 3 omhandler metakognitiv behandling af OCD og varetages af psykolog Marie Louise Reinholdt-Dunne (cand.psych. aut., Ph.d.). Kurset veksler mellem oplæg, gruppediskussioner og øvelser i metode.
Pris 6.800 kr.
Kurset er godkendt af Dansk Psykolog Forening (specialist i klinisk børn- og ungepsykologi: 18 timer i Specialiseringsmodulet fordelt mellem 6 timer i emneområdet 6.4.4.2.1. Diagnostik og psykopatologi; 12 timer i emneområde 6.4.4.2.3. Klinisk teori og træning, i børne- unge psykologi (90 timer) tdl. Psykoterp. Metoder i kognitiv grundlagsteori. Specialist i Psykoterapi med børn-og unge: 6 timer i Specialiseringsmodulet fordelt mellem 6 timer i emneområde 12.4.4.2.1. Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik (30 timer) retning Børn- og unge og 12 timer i emneområde 12.4.4.2.3 Anden teoretisk referenceramme (30 timer) Kognitiv/adfærdsterapeutisk. Specialist i Sundhedspsykologi med børn og unge, Specialiseringsmodulet fordelt mellem 6 timer i emneområde 11.4.4.2.3. Udredning (30 timer) retning Børn- og unge og 12 timer i emneområde 11.4.4.2.2. Teori og Intervention i det kliniske arbejde (90 timer) Uddannelse retning børn- og unge. Specialist i Pædagogisk Psykologi, 12 timer i det tværgående modul) og finder sted i vores kursuslokale på Rådhusstræde 6C, 1466 København K. Der er let forplejning og frokost alle dage.
BØRNE- og UNGEMODULET 90 TIMER 2025
Det er nu muligt at tilmelde sig hele specialistmodulet inden for børne- og ungeområdet i 2025. Du vælger selv om du vil tilmelde dig det blot dele af modulet, eller det hele. To af kurserne er med fysisk fremmøde, hvor de to andre er online. Den samlede pris for hele modulet er 29.500 kr. Der er plads til 30 deltagere pr. kursus.
5.2 Barnets psykiske udvikling og udviklingsforstyrrelser (30 timer) 7-9. og 28.-29. april 2025 pris 9.600 kr.
5.4 Valg af interventionsformer, børn og unge ONLINE (12 timer) 2-3. juni 2025 pris 4.500 kr.
5.3 Psykologisk udredning (36 timer) 15-17. og 29-30. september og 1. okt. 2025 pris 10.900 kr.
5.5 Lovgivning og etik i relation til psykologarbejde inden for børne- og ungeområdet ONLINE (12 timer) 17.-18. november 2025 pris 4.500 kr.
Alle kurserne er godkendt af Dansk Psykolog Forening. 5.2 og 5.3 finder sted på hotel PHOENIX Copenhagen, og inkl. fuld forplejning.
2-årig Specialiseringsuddannelse i kognitiv adfærdsterapi med børn og unge HOLD 8: august 2025 (7 ledige pladser)
Den 2-årige specialiseringsuddannelse i kognitiv adfærdsterapi med børn og unge, er målrettet psykologer og psykiatere, som ønsker at tilegne sig viden på specialistniveau, i den kognitive adfærdsterapeutiske behandling af børn og unge. Uddannelsen består af 90 timers kursus og 60 timers gruppesupervision, som er fordelt på 2 år. Som kursusdeltager opnås der indgående kendskab til den kognitive adfærdsterapeutiske grundlagsteori, metode og kliniske praksis, med fokus på arbejdet med børn og unge. Der inddrages forældre- og familiearbejde, når vurderet relevant. Undervisningen varetages af diverse specialister indenfor de respektive områder, og foregår som oplæg, diskussioner og øvelser. Bemærk venligst at én undervisningsdag vil foregå på engelsk. For at højne bedst muligt udbytte, prioriteres et lille hold. Der er dermed blot 8 pladser på uddannelsen.
Uddannelsen er tidligere godkendt af Dansk Psykolog Forening, og forventes at blive godkendt igen.
30-timers ONLINEkursus (5 dage) i Kognitive terapier til børn og unge 2025
I samarbejde med psykologerne Marie Louise Reinholdt-Dunne og Lisbeth Jørgensen udbydes dette 30-timers kursus i kognitive terapier til børn og unge. Dag 1-2 fokuserer på gennemgang af den kognitive adfærdsterapeutiske metode (v/ psykolog Marie Tolstrup), KAT-behandling af separationsangst og specifik fobi hos børn og unge; herunder gennemgang af separationsangst og specifik fobi, komorbide lidelser og differentialdiagnostiske overvejelser, KAT-principper og teknikker, samt overvejelser ifm. forældreinddragelse. Dag 3-4 omhandler den metakognitive metode (v/ psykolog Marie Louise Reinholdt-Dunne, cand.psych. aut, Ph.d.). Her er fokus på MCT-behandling af generaliseret angst og social angst hos børn og unge; herunder gennemgang af generaliseret angst og social fobi, komorbide lidelser og differentialdiagnostiske overvejelser, den metakognitive metode, MCT-principper og teknikker, samt overvejelser ifm. forældreinddragelse. Kurset veksler mellem oplæg, gruppediskussioner og øvelser i metode. Dag 5 omhandler compassion-focused terapi, hvor CFT introduceres, med fokus på relevant teori og metode i behandlingen af børn og unge.
Kurset er godkendt af Dansk Psykolog Forening under Specialist i Psykoterapi med børn og unge (12.4.4.2.3: Anden terapeutisk referenceramme 30 timer, kognitiv/adfærdsterapeutisk), Specialist i Sundhedspsykologi med børn og unge (11.4.4.2.2. Intervention i klinisk arbejde 30 timer, uddannelsesretning børn og unge) og Specialist i Klinisk Børne- og Ungepsykologi (6.4.4.2.3. Klinisk teori og træning, i børne- ogunge psykologi – tidl. Psykoterapeutiske metoder 30 timer).
Pris 10.500 kr.