Vanskeligheder hos børn og unge

_______

Alle har som et led i deres naturlige udvikling svære perioder, med modgang og udfordringer. Dette er en naturlig del af livet. Nogle gange kan disse perioder dog påvirke én i højere grad end forventet, eller vare længere end forventet. Følelser af ubehag og dårligdom, kan påvirke én i en grad, så man har brug for hjælp. Men hvornår bør man søge hjælp? Generelt bør man søge hjælp når de pågældende udfordringer forstyrrer barnets, eller den unges liv og udvikling i en grad, at det f.eks. går ud over familielivet, barnets relationer, skolegang, og/eller forhindrer ham eller hende i at gøre ting som han/hun har lyst til.

Hos os har vi specialiseret os i at udrede og behandle vanskeligheder hos børn og unge. Vi hjælper børn, unge og deres forældre med at afklare hvorvidt der er brug for et psykologisk behandlingsforløb, og i så fald, i et hvilket omfang. Vi benytter vores udredning til at afdække den primære årsag til de beskrevne udfordringer, således at vi bedst muligt kan optimere og målrette behandlingsindsatsen.

Vi har herunder beskrevet de mest gængse udfordringer som børn og unge kan have brug for hjælp til. Kan du ikke genkende dit barns udfordringer, så kontakt os endelig – vi er her for hjælpe.

tristhed og depression hos børn og unge

______

De fleste børn og unge oplever perioder med øget tristhed. Tab af nærtstående familiemedlemmer, såsom bedsteforældre er ofte årsag til triste og svære følelser, og sorg og ubehag. Tab og hertil relatet sorg er en naturlig del af livet. Men nogle gange kan børn og unge, opleve tristhed som ikke kan forklares ud fra en sorgreaktion. Dette skyldes ofte flere faktorer. Denne tristhed kan udvikle sig til en depression, hvor følelser af tristhed og modløshed er af én karakter, hvor man ikke bare “kan tage sig sammen”, eller se lyst på tingene. Uanset årsag, bør man som forældre søge hjælp til ens barn, når følelser af tristhed hæmmer barnet eller den unge i en grad, hvor det går ud over deres familieliv, skolegang, venskaber og/eller forhindrer dem i at gøre ting de f.eks. tidligere havde lyst til. Håbløshed, manglende motivation og en tendens til ruminering, hvor de samme tanker fylder og kører i ring, og er svære at komme ud af, kan ligeledes være tegn på at der er brug for hjælp.

Angstlidelser hos børn og unge

_______

Alle har som et led i deres udvikling oplevet forbigående angst. Angst er nemlig en normal følelse som er nødvendig for at overleve. Angst bliver for det meste oplevet som en frygt eller bekymring. Visse børn og unge har også en ængstelig natur, uden at der nødvendigvis er tale om en angstlidelse. Men nogle oplever angst så hyppigt og i så voldsom en grad, at det forstyrrer deres liv. Angst er den mest almindelige psykiske lidelse hos børn. Hos omkring 1 ud af 10 børn er angsten så alvorlig at den kræver behandling. Hvis du tænker at dit barns angst påvirker ham/hende i en sådan grad, at det går ud over jeres familieliv, jeres barns sociale liv, skolegang og at han/hun har mistet interesseret for at gøre de ting han/hun plejede godt at kunne lide eller plejede godt at kunne gøre uden vanskeligheder, så anbefaler vi at du søger hjælp.

Hvad er angst?

Der findes flere forskellige former for angstlidelser, og alle kan variere i omfang og sværhedsgrad. Afhængigt af om man er barn, ung eller voksne, kan de forskellige angstlidelser godt komme til udtryk på forskellige måder. Overordnet set, er angstsymptomerne dog de samme uanset alder. De fleste som oplever angst, kan genkende symptomer fra mere end én angstlidelse.

Når man lider af angst, oplever man ofte søvnvanskeligheder og får fysiske symptomer, såsom mave – og/eller hovedpine, muskelspændinger, kvalme og diarre. Man kan også til tider kaste op af angst. Dette betyder at angsten nogle gange kan være svær at opdage, fordi man tror at der er noget fysisk i vejen med én, og man derfor ikke tænker på at man faktisk er nervøs, bekymret eller bange for noget.

Generaliseret angst

Generaliseret angst kommer til udtryk som vedvarende bekymringer og negativ tænkning, der er svær at kontrollere og stoppe. Disse bekymringer kan omhandle hvorvidt ens nærmeste eller én selv, kan blive syg eller komme til skade, om der kan opstå krig eller terror, hvorvidt man gør tingene godt nok, og bekymringer om fremtiden. Der ses tendens til uro i kroppen, søvn – og koncentrationsbesvær, da man bruger al sin energi på at bekymre sig om rigtig mange ting. Man har behov for at blive beroliget, hvilket resulterer i mange gentagende samtaler omhandlende forskellige frygtscenarier, som typisk skifter karakter. Hos børn ses ofte at de har behov for at få svar på mange spørgsmål. Børn som bekymrer sig for meget har typisk søvnvanskeligheder, da bekymringer forhindrer dem i at kunne falde i søvn. De kommer derfor ofte ind og sover hos deres forældre, da det lindrer deres bekymringer midlertidigt.

 

SEPARATIONSANGST

Separationsangst kommer til udtryk ved at børn bekymrer sig om, hvorvidt der kan ske noget slemt med dem selv eller deres forældre når de ikke er sammen. Frygten er centreret om det at være adskilt fra sine forældre. Derfor forsøger barnet at undgå at være væk fra sine forældre, ved f.eks. ikke at ville gå i skole, ikke at ville sove ude hos venner eller ikke at ville tage på lejrskole. Barnet kan være bange for at blive kidnappet eller blive væk, således han/hun aldrig får sine forældre at se igen. Barnet forsøger også at forhindre sine forældre i at gå nogle steder uden dem, af frygt for der kan ske dem noget. Dette kan komme til udtryk ved at far ikke må løbe sin sædvanlige løbetur, mor må ikke gå ud med en veninde, og forældrene ikke må gå ud sammen i biografen eller til middage uden barnet.

Social angst

Social angst kommer til udtryk i sociale sammenhænge, hvor man er meget bange for at andre tænker dårligt om én. Man er bange for at komme til at gøre noget pinligt eller flovt, og dermed blive negativt evalueret af andre. Kendetegnene er at man føler sig forkert eller anderledes, og bekymrer sig meget om hvad andre synes om én. Man er ofte nervøs i samværet med andre mennesker og bange for at komme til at svede, rødme eller ryste, alt imens man er bange for at andre skal opdage hvordan man har det. Man forsøger derfor at undgår sociale situationer, såsom fødselsdage, fester, sportsbegivenheder eller at tale med andre. Barnet kan også forsøge at undgå at skulle i skole, da det kan synes særligt voldsomt at blive negativt evalueret af andre i skolen.

Panikangst

Panikangst er en voldsom og pludselig følelse af altoverskyggende angst og frygt, som rammer én ud af det blå. Mange oplever fysiske symptomer i forbindelse med et panikanfald, såsom åndedrætsbesvær, smerter i brystet, voldsom hjertebanken, kvalme, og svimmelhed. Det er ikke ualmindelig at tro ”jeg er ved at dø”. Grundet det voldsomme ubehag, opstår der en frygt for hvor og hvornår det kan ske igen. Et panikanfald opstår ikke på baggrund af en umiddelbart identificerbar bekymring eller situation, men tværtimod uden af man lige ved hvorfor. Man begynder derfor at undgå steder eller bestemte situationer af frygt for det kan ske igen.

 

Agorafobi

Agorafobi kan bedst beskrives som en angst for at færdes uden for hjemmet. Der ses ofte katastrofetanker omhandlende frygt for at miste kontrollen, f.eks. i form af at besvime, kaste op eller falde om. Der er typisk en frygt for at være i store menneskemængder, for at gå i biografen, køre med bus, tog eller metro, være på et stadion eller i et supermarked, da man er bange for at man ikke kan komme ud hurtigt nok, såfremt man skulle få det dårligt. Ved agorafobi har man oftest styr på hvordan man kan komme væk, hvor de forskellige døre og nødudgange er, såfremt man skulle få det dårligt.

Specifik fobi

En specifik fobi karakteriseres ved en intens frygt for en bestemt ting eller en bestemt situation. Såfremt man bliver udsat for den givne ting eller situation, øges angstniveauet meget hurtigt, og fysiske symptomer, såsom hyperventilering, voldsom skælven og hjertebanken opstår. Mens nogle bliver bange ved mødet med den specifikke fobi, reagerer andre med vrede eller afsky. Angsten forsvinder umiddelbart når mødet med den frygtede stimulus eller situation er overstået. For at undgå de ubehagelige følelser og fysiske symptomer som følger med i mødet med den frygtede ting eller situation, forsøger man ofte at undgå denne/disse. Specifikke fobier hos børn kommer ofte til udtryk som en intens frygt for hunde, edderkopper, højder, mørke, at køre i elevator, lukkede rum, højder, at flyve og/eller lyn og torden.

OCD

OCD er en forkortelse af det engelske begreb Obsessive Compulsive Disorder, som dækker over betegnelserne tvangsprægede tanker og tvangsprægede handlinger. Man skelner mellem hvorvidt man hovedsagelig er plaget af tvangstanker eller tvangshandlinger, eller hvorvidt det er en blanding af de to. Ved tvangstanker opleves tilbagevendende tanker, impulser, ideer og/eller billeder, som er meget svære eller umulige at ignorere, og dermed resulterer i et forhøjet angstniveau. Tankerne er svære at slippe og dukker op igen og igen. Tvangstanker kan komme til udtryk ved at man hører den samme sætning i hovedet igen og igen, eller skal tænke noget et bestemt antal gange. Ved tvangshandlinger føler man sig nødsaget til at udføre de samme ritualer igen og igen, for at undgå at noget man frygter kan ske. Dette kan komme til udtryk ved at man fx bliver nødt til at vaske hænder et bestemt antal gange, fordi ellers vil der komme en stærk følelse af at man kan blive syg af bakterier. Handlingerne reducerer angstniveauet kortvarigt, og er meget svære eller umulige ikke at udføre.

Andre udfordringer hos børn og unge

_______

Børn og unge oplever – ligesom voksne, perioder i deres liv hvor de har det svært. Nogle gange har de det svært i en grad, hvor det giver god mening af få afklaret hvorfor de har det svært, da man dermed nemmere kan planlægge det rette tiltag. Dette tiltag kan være individuel terapi, forældresamtaler, familiesamtaler, eller en kombination af disse. Måden vi vurderer dette på, er altid ved en udredning, da vi i mødet med barnet/den unge, og dets forældre, kan afklare hvilke tiltag giver mening for den enkelte.

Lavt selvværd eller lav selvtillid

Mange børn og unge kæmper med en følelse af ikke at være gode nok, og ikke at gøre tingene godt nok. Nogle gør det i en grad så det giver mening at få nogle værktøjer til, hvordan de opnår mere selvværd, samt højere selvtillid. For nogle børn og unge kommer det af tydeligere kravstillen, og dermed en øgelse af selvstændigheden, hvor det for andre handler om noget andet. Det er her vigtigt at disse øgede krav foregår i samarbejde med dem og deres forældre, således at der hurtigst muligt opnås succes, da det dermed ofte vil føre til yderligere mod på at prøve nye ting.

Vredeshåndtering

Nogle børn og unge, kan have svært ved at håndtere deres vrede. Deres vrede kan komme uhensigtsmæssigt til udtryk i skole, hjem eller begge steder, hvor de kan få en oplevelse af at føle sig uretfærdigt behandlet, eller misforstået. De kan have brug for hjælp til at lære at regulere deres følelser, og dermed bedre håndtere deres vrede. Som forældre kan man ofte opleve en følelse af magtesløshed, hvor man står fortvivlet tilbage, med en uforståenhed ift. den ofte voldsomme reaktion ift. den mindske kravstillen, eller utilfredshed. Et behandlingsforløb går derfor oftest ud på dels at lære barnet/den unge at håndtere vreden mere hensigtsmæssigt, og dels klæde forældrene på ift. hvordan de kan håndtere deres barn i de gældende situationer.

Særligt sensitiv eller angst?

Særlig sensitivitet er et begreb som har fundet indpas i den danske kultur over de sidste par år. Én af grundene til dette er at flere forældre kan nikke genkendende til beskrivelsen af deres barns vanskeligheder, og samtidig med lette kan omstille deres hverdag på en måde, der gør det nemmere at imødese deres barns særlige behov. Børn som har angst kan nogle gange blive misforstået, og forsøgt imødeset som børn med særlig sensitivitet. Der findes nemlig adskillige ligheder imellem angst og begrebet særlig sensitivitet, da barnet f.eks. forsøger at undgå forskellige situationer og ting, da disse øger barnets ubehag. Behandlingen af angst i forhold til særlig sensitivitet er dog markant anderledes. Jeg mener at hvis angst bliver behandlet som særlig sensitivitet, kan angsten forstærkes. Det er derfor vigtigt at få afklaret hvorvidt barnet lider af en angstproblematik eller ej.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk