Psykolog Marie Tolstrup
Marie er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet (2004), autoriseret af Psykolognævnet (2007), samt godkendt specialist og supervisor i psykoterapi med børn og unge ved Dansk Psykolog Forening. Marie er også godkendt som specialist i psykoterapi (KAT) af Børne- og ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK), Certificeret Cool Kids/Chilled behandler, samt certificeret Level 2 metakognitiv psykolog (MCT Institute™ Registrered Therapist Level 2). Grundet sin ekspertise er Marie ligeledes en del af Dansk Psykolog Forenings Corona-ekspertpanel, hvor hun ifm. COVID-19 pandemien, fokuserer på børn og unges trivsel indenfor emner relateret til COVID-19. Marie er ligeledes en del af Dansk Psykolog Forenings Ukraine Beredskabspanel, hvor hun bl.a. bidrager med sin psykologfaglige ekspertise inden for børne- og ungeområdet ift. befolkningsadfærd, og reaktioner.
Siden Marie blev færdiguddannet som psykolog, har hun opnået en bred og alsidig erfaring som klinisk psykolog, bl.a. fra Børne – og Ungdomspsykiatrien, hvor hun har været ansat på henholdsvis et ungdomspsykiatrisk døgnafsnit, et børnepsykiatrisk ambulatorium, samt i en specialenhed, hvor hun varetog specialiserede KAT-behandlingsforløb til børn og unge, såvel som undervisning af behandlingspersonale i selvsamme. Her varetog hun bl.a. udredning af ADHD, autismespektrumforstyrrelser, angstlidelser, OCD og depression hos børn og unge, såvel hertil knyttet behandling. Marie har en del international erfaring, da hun har været ansat som skolepsykolog på en international skole i Indien, hvor hun varetog børnepsykologiske udredninger, samt koordinerede skolens specialindsats, såvel som i privat praksis i USA, hvor hun arbejdede med par og familier, og varetog korte såvel som længerevarende terapiforløb. Marie har ligeledes været tilknyttet Center for Angst på Københavns Universitet, hvor hun koordinerede og varetog undersøgelser og behandling af børn med angst, samt deres familier. Marie var samtidig med til at uddanne og supervisere psykologkolleger og studerende.
Udover Maries massive kliniske erfaring, har hun en del undervisningserfaring. Her er Maries primære fokus angstlidelser og OCD hos børn og unge, samt udredning og behandling af disse. Hendes undervisning tager udgangspunkt i de selvsamme referencerammer som hun benytter i praksis, hvilket er metakognitiv terapi og kognitiv adfærdsterapi, hvor hun bl.a. har undervist i Cool-Kids og Chilled programmerne, samt efterfølgende ydet supervision i forbindelse med behandlingen. Marie har flere specialiserede eksterne funktioner, bl.a. som stifter og medejer af Forskningsenheden MODIG hvor hun er med til at udvikle og optimere behandlingstilbud til børn og unge. Marie er desuden medforfatter på flere forskningsartikler og bøger, senest forældrehåndbogen Når dit barn har OCD, og benyttes hyppigt af medier ifm. specialviden, spørgsmål og videreformidling indenfor angst- og OCD-området hos børn og unge.
Med udgangspunkt i Maries kliniske erfaring, er hun ligeledes en hyppigt benyttet supervisor.
Udover specialiserede individuelle behandlingsforløb, varetager Marie som certificeret Cool Kids/Chilled behandlinger Cool Kids/Chilled-gruppeforløb, samt som Level 2 certificeret metakognitiv terapeut, metakognitive individuelle- og gruppebehandlingsforløb af børn og unge med angst og OCD.
Psykolog Rikke Jessing
Rikke er uddannet cand.psych. fra Århus Universitet (2007), og blev autoriseret af Psykolognævnet i 2013. Rikke er specialiseret i to evidensbaserede behandlingsmetoder, da hun dels har en 2-årig specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi med børn og unge, samt er certificeret Level 1 metakognitiv psykolog (MCT Institute™ Registrered Therapist – Level 1 (2017). Rikke er ligeledes i gang med at opnå certificering som Cool Kids/Chilled behandler. Udover sin specialiserede børne- og ungeerfaring, har Rikke ligeledes specialiseret sig i parterapi.
I Rikkes karriere som psykolog har hun siden 2003, specialiseret sig i udredning og terapeutisk behandling af angst, OCD og depression hos børn og unge. Hendes specialiserede erfaring indenfor børne- og ungeområdet påbegyndte hun som ansat på et akut anbringelsessted for børn og unge, såvel som i Århus Amts Misbrugscenter, og som VISO konsulent på et specialpædagogisk bo- og aktiveringstilbud for unge og voksne, med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Med udgangspunkt i hendes ønske om at fortsætte sin specialisering indenfor børne- og ungeområdet, viderespecialiserede hun sig i behandlingen af depression og angstlidelser – herunder OCD, igennem sine 8-årige ansættelser som kommunalt ansat psykolog i en specialenhed. Her benyttede Rikke sine spidskompetencer inden for kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi, til at behandle børn og unge og deres familier, i individuelle- , gruppe-, eller familieterapeutiske behandlingsforløb. Her opnåede Rikke ligeledes den specialviden som er nødvendig ved behandling af angst, OCD og depression hos børn og unge med autismespektrumforstyrrelser og ADHD. Udøver hendes brede terapeutiske erfaring, varetager Rikke specialiseret undervisning og supervision til fagkollegaer, såvel som til pædagogisk- og skolepersonale, i forbindelse med udfordringer hos børn og unge i skoleregi, såvel som i udredningen og behandling af angst, OCD og depression.
Udover specialiserede individuelle behandlingsforløb og parterapier, varetager Rikke metakognitive gruppeforløb for børn og unge med angst. Rikke varetager ligeledes forældrerådgivningssamtaler, til de forældre som oplever de har behov for fælles/individuel sparring og rådgivning omkring deres barns udfordringer og behov. Ifm. certificering til Cool Kids/Chilled behandler, varetager Rikke ligeledes Cool Kids og Chilled gruppebehandlingsforløb.
Psykolog Marie Louise Reinholdt-Dunne
Marie Louise har sin B.A. i psykologi fra UCLA i Los Angeles, USA (2003), er cand.psych. fra Københavns Universitet (2005), har en Ph.D. i eksperimental klinisk psykologi (2010), autoriseret af Psykolognævnet (2014), samt lektor i klinisk psykologi. Udover sin 2-årige specialiseringsuddannelse i kognitiv adfærdsterapi med børn og unge (2009), er Marie Louise certificeret Level 2 metakognitiv psykolog (MCT Institute™ Registrered Therapist – Level 2).
Siden starten på psykologistudiet i USA i 1998, har Marie Louise interesseret sig for udredning og behandling af børn og unge. Hun har således kombineret sin forskning med det kliniske, da hun ikke alene har forsket for at forbedre interventioner for børn og unge, hun har ligeledes benyttet disse resultater i sin behandling af børn og unge. Med udgangspunkt i sin forskningsinteresse, har hun siden 2013 forsket i metakognitiv behandling af børn og unge, hvilket har resulteret i adskillige forskningsartikler og bøger, herunder Metakognitiv terapi til børn med angst (2016), samt Når dit barn har OCD – en forældrehåndbog (2020). Marie Louises baggrund gør hun ligeledes er en hyppigt benyttet underviser og supervisor, hvor hendes undervisning primært har fokus på den metakognitive metode, angstlidelser, OCD, ADHD, autismespektrumforstyrrelser, forskningsmetoder og design samt kvantitative analyser af forskningsdata.
Marie Louise har flere specialiserede eksterne funktioner, bl.a. som stifter og medejer af Forskningsenheden MODIG hvor hun er med til at udvikle og optimere behandlingstilbud til børn og unge. Hun benyttes ligeledes hyppigt af diverse medier ifm. specialviden, spørgsmål og videreformidling indenfor angst- og OCD-området hos børn og unge.
Med udgangspunkt i sin metakognitive specialistviden, har Marie Louise bred erfaring med behandling af børn og unge med mild-moderat spiseforstyrrelser, angstlidelser og OCD, såvel som med ‘elitebørn’, hvor fokus er på arbejdet med bekymringer relateret til høje sportspræstationer hos børn og unge. Udover specialiserede individuelle behandlingsforløb, varetager Marie Louise som Level 2 certificeret metakognitiv terapeut, metakognitive gruppebehandlinger af børn og unge med angst og OCD.
Marie Louise har også mulighed for at tilbyde forløb i vores afdeling i Nordsjælland.
Marie Louise also offers treatment sessions in English.
Psykolog Kira Svenstrup
Efter at have været tilknyttet praksissen siden september 2021, blev Kira færdiguddannet som psykolog (cand.psych.) fra Aarhus Universitet i 2023. Udover at være certificeret Level 1 metakognitiv psykolog (MCT Institute™ Registrered Therapist – Level 1), er Kira i gang med den 2-årige specialiseringsuddannelse i Kognitiv Adfærdsterapi med børn og unge. Kira vil således opnå specialisering inden for to evidensbaserede behandlingsformer. Kira er desuden i gang med at opnå sin autorisation som psykolog.
Kira har igennem sit arbejde i praksissen opnået bred klinisk erfaring, i både udredning og behandling af børn og unge med OCD, angst og depression. Hun har løbende varetaget flere terapeutiske behandlingsforløb, og under Forskningsenheden MODIG, har hun bl.a. har været med til at varetage de metakognitive gruppebehandlingsforløb for børn og unge med OCD. Udover udredning og behandling af angst, OCD og depression, varetager Kira ligeledes specialiserede behandlingsopgaver af børn og unge med neuroudviklingsforstyrrelser, som autisme og ADD/ADHD, og hertil knyttet skolevægring. Udover behandling og vurdering af grad og omfang af støtteindstanser, varetager Kira skræddersyede psykoedukative familieforløb, for at komme angst og skolevægringen til livs. Kira har desuden tidligere været tilknyttet organisationen LIVSKRAFT, som varetager forskellige støttende indsatser for børn og unge, som har kræft inde på livet.
Kira varetager opstartsvurderinger, individuel- og gruppebehandlingsforløb, samt støttende samtaler til familier og pårørende.